Hvem er guiden relevant for?
Virksomhedsejere
Medarbejdere
Rådgivere
Guiden kan læses samlet eller bruges som opslagsværk. Spring gerne direkte til de afsnit, der er mest relevante for din situation.
Indlæser...
Set udefra kan en medarbejderejet virksomhed ligne enhver anden virksomhed. Det er det der sker indeni, der gør det anderledes. Og det er det, denne guide handler om.
I denne guide får du
Virksomhedsejere
Medarbejdere
Rådgivere
Guiden kan læses samlet eller bruges som opslagsværk. Spring gerne direkte til de afsnit, der er mest relevante for din situation.
I medarbejderejede virksomheder ejer en bred gruppe af medarbejdere hele eller dele af virksomheden sammen. Det kan organiseres på flere måder — gennem andelsmodeller, medarbejderaktier, fonde eller hybride løsninger. Fælles for dem alle er, at medarbejderne får en økonomisk andel i virksomheden og typisk også større indflydelse på beslutninger.
Selvom den demokratiske grundtanke bag medarbejderejede virksomheder allerede opstod i slutningen af 1800-tallet, blandt andet med andelsbevægelsen, brugsbevægelsen og den kooperative arbejderbevægelse, er der i dag stadig relativt få virksomheder i Danmark, der er medarbejderejede. Dette står i kontrast til for eksempel Italien, Frankrig, Spanien, Storbritannien og USA.
Antal medarbejderejede virksomheder i:
Italien: 24.000 medarbejderkooperativer, 506.000 medarbejderejere
Frankrig: 2250 medarbejderkooperativer, 44.700 medarbejderejere
Spanien: 17.300 medarbejderkooperativer, 250.000 medarbejderejere
Storbritannien: 2470 medarbejderejede virksomheder, Ca. 358.000 medarbejderejere
USA: 6482 Employee Stock Ownership Plans, Ca. 10 mio. medarbejderejere
Erfaringer og forskning peger på, at medarbejdereje kan skabe værdi på flere niveauer – både for virksomheden, medarbejderne og det brede samfund. Medarbejdereje gavner typisk:
Bedre økonomi og stabilitet
Medarbejderejede virksomheder har ofte højere robusthed og et langsigtet strategisk fokus
Mere innovation og effektivitet
Når medarbejdere er medejere, tager de større ansvar og bidrager aktivt til udvikling
Fastholdelse af viden og relationer
Kompetencer bliver i virksomheden, og kunder oplever kontinuitet
Øget trivsel
Ejerskab skaber engagement og mening i arbejdet for medarbejdere
Lavere medarbejderomsætning
Medarbejdere bliver længere i virksomheden
Større interesse for udvikling
Der er øget motivation for kompetenceløft blandt medarbejdere
Medindflydelse
Medarbejdere er med til at præge virksomhedens retning og fremtid
Del i værdiskabelsen
Overskud og værdier deles blandt dem, der skaber dem
Arbejdspladser og værdiskabelse forbliver lokalt
Virksomheden forbliver forankret i området hvor overskud og aktivitet kommer lokalt til gavn.
Forskning peger blandt andet på at medarbejderejede virksomheder forventes at
Fastholde arbejdspladser lokalt
Skabe økonomisk aktivitet i lokalsamfundet
I højere grad geninvestere overskud lokalt
Kort sagt
Medarbejdereje er en måde at drive virksomhed på, hvor ejerskab, ansvar og værdiskabelse går hånd i hånd. Det kan være en attraktiv løsning – især når en virksomhed skal skifte ejer – og hvor man ønsker at bevare både virksomhed, arbejdspladser og værdier.
Medarbejdereje betyder, at medarbejdere helt eller delvist ejer den virksomhed, de arbejder i. Det kan ske på forskellige måder – fra mindre ejerandele til fælles ejerskab af hele virksomheden.
I Danmark findes der overordnet to typer af medarbejdereje, samt kombinationer af disse to (hybridmodeller):
Her ejer de enkelte medarbejdere aktier direkte i virksomheden – typisk som en del af deres ansættelse.
Ejerskabet er individuelt (hver medarbejder ejer sine egne aktier)
Det er ofte en mindre del af virksomheden
Medarbejderne har typisk begrænset indflydelse på virksomhedens retning
Denne model bruges ofte som et supplement til løn og incitament.
Forskning peger på, at medarbejderaktier ofte bruges til en smal gruppe af medarbejdere, men at de også kan anvendes bredt (f.eks. i rapporten The Ownership Dividend fra organisationen Ownership at Work i Storbritannien, 2018).
Her ejer en bred gruppe af medarbejdere virksomheden sammen.
Ejerskabet er fælles og organiseret gennem en ejerkreds af medarbejdere
Medarbejderne har reel indflydelse – både som ejere og ofte i ledelsen
Formålet er langsigtet drift og udvikling af virksomheden
Denne type ses ofte i selskabskonstruktioner som:
AMBA /FMBA (andelsselskab eller forening med begrænset ansvar)
Ejes af medlemmer (medarbejdere) i fællesskab
Hver deltager har typisk én stemme
Overskud fordeles eller geninvesteres efter fælles beslutning
Let ind- og udtræden
Mindre administrativ kompleksitet
Andre kollektive konstruktioner
Fondseje: En fond ejer hele eller dele af virksomheden på vegne af medarbejderne. Ofte med medarbejderrepræsentation i bestyrelsen.
Holdingselskaber ejet af medarbejdere
Generelle kendetegn ved de kollektive medarbejderformer
Ejerskabet er fælles
Medarbejderne har reel indflydelse
Fokus på langsigtet udvikling og stabilitet
Det er denne type, man typisk forbinder med egentlige medarbejderejede virksomheder.
I praksis ligger mange virksomheder mellem individuelle og kollektive ejerformer. Eksempler på dette kan være at medarbejderne kun ejer en del af virksomheden – fx 30–60 procent, hvor resten ejes af tidligere ejer, ledelse eller investorer. Der er også eksempler på at ejerskabet gradvist overdrages til medarbejderne.
Vigtige egenskaber ved at medarbejderejevirksomheden organiseres som AMBA og FMBA
En central styrke ved AMBA- og FMBA-modellerne er, at de gør det nemt at være mange ejere over tid.
Medarbejdere kan træde ind og ud som ejere uden, at virksomheden skal værdiansættes hver gang. Ejerskabet er knyttet til medlemskab frem for individuelle aktier. Det gør modellen fleksibel og velegnet til virksomheder med løbende udskiftning i medarbejdergruppen. Det er en vigtig forskel fra aktiebaserede modeller, hvor ændringer i ejerkredsen ofte kræver ny prissætning.
AMBA og FMBA er blandt de mest anvendte virksomhedsformer i Danmarks demokratiske virksomheder. Det anvendes bredt i forbrugerejede virksomheder, fx i detailhandlen og det anvendes også i producentejede virksomheder, fx i landbruget
Det betyder, at modellerne bygger på velafprøvede erfaringer med at organisere fælles ejerskab i stor skala.
Center for Medarbejdereje har særligt fokus på medarbejdereje, hvor en bred del af medarbejderne deltager som ejere, og hvor de ejer en betydelig andel af virksomheden.
Det gør vi af to grunde:
For det første fordi det er denne type medarbejdereje, som den nye danske model for ejerskifte understøtter. For at kunne anvende modellens fordele skal medarbejdergruppen som udgangspunkt bestå af mindst 5 medarbejdere og omfatte over 50 procent af medarbejderne i medarbejderejevirksomheden og skal eje minimum 1/3 af driftsvirksomheden.
For det andet fordi, at forskning og erfaringer viser, at det skaber de største fordele, når den brede gruppe af medarbejdere føler medejerskab gennem reel indflydelse og del i værdiskabelsen, og derfor tager medansvar for virksomhedens udvikling og robusthed.
Medarbejdereje er omgærdet af mange antagelser - både positive og negative.
Nogle myter opstår, fordi medarbejdereje forveksles med incitamentsordninger. Andre skyldes erfaringer fra virksomheder, hvor governance eller forventningsafstemning har været uklar.
Tabellen nedenfor adresserer de mest udbredte myter - og hvad der faktisk kendetegner velfungerende medarbejderejede virksomheder.
| Myte | Virkelighed |
|---|---|
| “Alle skal stemme om alting.” | Nej. Nogle medarbejderejede virksomheder har flade ledelsesstrukturer. Men i de fleste ligger demokratiet primært i ejerskabet, ikke i driftsledelsen. Dermed ligner medarbejderejede virksomheder l i høj grad andre virksomheder i dagligdagen. Bare med den forskel, at ledelsen står demokratisk til ansvar over for medarbejderskaren |
| “Demokrati gør virksomheden langsom.” | Erfaringer viser, at beslutninger ofte eksekveres hurtigt, fordi de er bedre forankret. International forskning viser at medarbejdereje virksomheder er 2-4 procent mere produktive. |
| “Man risikerer at lukke hvem som helst ind som ejer.” | Nej. Det er f.eks. muligt at fastsætte regler om, at medarbejdere skal have været ansat i 3–12 måneder, før de tilbydes medejerskab. |
| “Medarbejdereje betyder ens løn til alle.” | Nej. Ejerskab og stemmeret kan være lige, mens løn, roller og overskudsdeling varierer efter ansvar og indsats. |
| “Det kræver mange private penge at blive medejer.” | Ofte nej. Ved opstart kræves der sjældent større private indskud. Ejerskab er typisk knyttet til medlemskab - ikke kapital. |
| “Konflikter bliver sværere at håndtere.” | Konflikter bliver mere synlige, men også mere håndterbare, fordi roller, rettigheder og ansvar er tydeligt formaliseret. |
Denne guide er udarbejdet af Center for Medarbejdereje med det formål at give generel information og overordnet vejledning om medarbejdereje og ejerskifte.
Indholdet kan ikke erstatte konkret rådgivning. Beslutninger om økonomiske, juridiske eller skattemæssige forhold bør altid træffes på baggrund af individuel rådgivning fra relevante fagpersoner, herunder revisor, advokat, bank eller andre professionelle rådgivere.
Center for Medarbejdereje henviser til rådgivere for konkret rådgivning tilpasset den enkelte virksomheds forhold.
Guiden kan suppleres med mere detaljerede analyser, cases og værktøjer afhængigt af virksomhedens situation.